Shakira kan rulle med hofterne som ingen anden.
Og mens det vækker stor begejstring i mange lande, så har det skabt stor ballade i Afghanistan, da landets største private TV-station, Tolo TV, valgte at vise Shakiras optræden i Kandahar.
Den afghanske regering og landets uafhængige medier er nemlig røget i totterne på hinanden, da Kulturministeriet mener, at hendes optræden kan skade den afghanske kultur - på trods af, at hendes brystparti var sløret af en computer-pixelering. Det skriver telegraph.co.uk
Men visse medier omtaler alligevel udsendelsen som »en nøgen amerikansk popsanger og danser, der gav inspiration til selvmordsbombere«.
»Vi forestiller os, at Shakiras sang vil blive vist sammen med Tolo Tvs eksklusive logo på træningslejrene for selvmordbombere, for at vores umodne unge mennesker skal efterlade et antal af vores mødre med store tab,« skrev avisen Weesa efter Tv-showet.
»Dette var ikke provokerende, og Shakira blev sløret. Regeringen leder efter undskyldninger for at angribe os,« tager Tolo TVs ejer til genmæle.
Men præsident Hamid Karzai vil nu forsøge at gennemtrumfe en lovgivning, der giver staten bedre mulighed for at begrænse udsendelser, som kan skade Afghanistans kultur og dermed fremme udsendelsen af religiøse programmer og tvinge de mere liberale ud.
Inden Taliban-styret blev styret i 2001 var det ulovligt at høre musik og se tv i det fundamentalistiske land.
Regeringen får da også støtte fra de muslimske lærde, der mener, at Shakira-hændelsen skal have alvorlige konsekvenser for Tolo TV.