Millionærskatten er ikke lagt død endnu.
Regeringspartiet SF har nemlig klar til at relancere millionærskatten i den kommende skattereform.
Det siger SF's politiske ordfører Jesper Petersen til Berlingske.
"Der står jo ingen steder i regeringsgrundlaget, at der ikke kan gennemføres en millionærskat. Vi ville jo gerne have haft det med, men i stedet kan millionærskatten tages op igen i forbindelse med skattereformen. Det er en finansieringskilde, der helt entydigt betyder, at de mest velstillede bidrager mest," siger Jesper Petersen siger han til avisen.
Det er S-R-SF-regeringens plan om at hæve grænsen for topskat i 2014 som har fået SF til at overveje, om man skal genoplive idéen om en millionærskat i den skattereform, der snart skal forhandles på plads.
Den vil nemlig opveje den ulig, som topskattelettelsen vil medføre, mener Jesper Petersen.
I Enhedslister er man begejstret for udmeldingen, mens Socialdemokraterne ikke umiddelbart vil bakke op om idéen, som partiet ellers tidligere har støttet.
»Hvis de (SF, red.) vil bringe den på bordet, så har de selvfølgelig lov til det. Der er ikke udstukket noget forbud på forhånd. Men med den pakke, vi skal forhandle på plads - og det bliver en stor og omfattende pakke - er det ikke nemt at få en millionærskat igennem. Og vi bruger ikke oceaner af tid på at diskutere ting, som vi ikke kan få igennem i den sidste ende," siger finansordfører John Dyrby Paulsen (S).
Ifølge Berlingske vækker udmeldingen ikke glæde hos De Radikale, men ingen i partiet ville kommentere på Jesper Petersen udmelding.