Blot én ud af seks studenter vælger at tage en erhvervsuddannelse, når de er færdige med gymnasiet. Styrket vejledning i gymnasiet skal få flere studenter til at vælge en fremtid som klejnsmed, tømrer eller elektriker, mener SF.
Studenter skal have et retskrav på vejledning om erhvervsuddannelser, og gymnasier, der prioriterer at give rådene, skal have en økonomisk belønning, foreslår SF i et nyt udspil.
Der er et behov for at gøre op med den gængse opfattelse af, at en studentereksamen skal følges op af en videregående uddannelse, mener gruppeformand Jacob Mark.
- Problemet er, at der ikke er særlig meget vejledning i gymnasiet i dag, og at eleverne kun har ret til vejledning om videregående uddannelser. Det er jo helt sort, siger Jacob Mark.
Han henviser til, at Studievalg Danmark - vejledningscentre under Uddannelses- og Forskningsministeriet - kun har til opgave at vejlede om videregående uddannelser.
Det er et klart opgør med den bestemmelse i lovgivningen, SF lægger op til.
- Rigtig mange unge vælger gymnasiet i dag, fordi de føler, at det er den sikre vej. Så kan de udskyde deres uddannelsesvalg. Hvis vi skal hjælpe dem til at forstå, at en erhvervsuddannelse også kan være en fantastisk vej, er det et godt sted at bruge nogle midler på vejledningen, siger Jacob Mark.
Konkret foreslår SF, at der til en start afsættes fem millioner kroner fra erhvervsuddannelsernes kvalitetspulje til vejledningsprojekter.
SFs udspil kommer samtidig med, at regeringen foreslår at belønne gymnasier, som hjælper elever, der har fortrudt deres valg og gerne vil skifte til en erhvervsuddannelse. Det er positivt, at regeringen har fokus på at hjælpe frafaldne elever videre, men alle bør have ret til vejledning, mener SFs ordfører.
- Der er et stort potentiale i at vejlede studenter om erhvervsuddannelserne. Det savner jeg i regeringens udspil, siger Jacob Mark.
I foreningen Danske Gymnasier siger formanden Birgitte Vedersø, at det skal være 'helt legitimt' at vælge en erhvervsuddannelse, hvad enten eleverne er droppet ud af gymnasiet eller har fået studentereksamen. Gymnasierne vil gerne være med at løse problemet med mangel på faglærte, pointerer hun.
- Nogle af erhvervsuddannelserne er så komplicerede, at det giver god mening, at man har en teoretisk ballast med sig. For eksempel at have haft matematik på højt niveau, hvis man vil være elektriker, siger Birgitte Vedersø, der er rektor på Gefion Gymnasium i København.
Hun oplever, at unge har svært ved at vælge en erhvervsuddannelse tidligt. Studenter, der vælger at blive håndværkere efter gymnasietiden, har til gengæld udsigt til gode jobchancer.
- Vi kan se, at studenter, der tager en erhvervsuddannelse, klarer sig bedre end elever, der ikke har en gået på gymnasiet. Ledigheden er lavere blandt nyuddannede, der har gennemført en erhvervsuddannelse med en studentereksamen som ballast, end blandt de øvrige, siger Birgitte Vedersø.
Pluk fra SFs udspil, der skal få flere studenter til at vælge en erhvervsuddannelse:
Studenter skal have retskrav på vejledning om erhvervsuddannelserne. I dag har de kun krav på vejledning til videregående uddannelser.
Vejledning til 3 g´ere på alle gymnasier for at ruste eleverne til deres videre færd i uddannelsessystemet
Studenterklasser på erhvervsudannelserne.
Kombinationen af en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse skal ikke længere betragtes som dobbeltuddannelse.
Økonomisk præmie til gymnasier, der gør en indsats for at få studenter på erhvervsuddannelserne.