SF vandt lygtepæle uden kamp i København

Da statsministeren skød valget i gang fra Marienborg stod SF'erne i København klar ved lygtepælene.
Sådan ser den nye valgplakat med SF's formand ud. I København bliver 2.200 plakater med Villy Søvndal hængt op. Her er det på Møllegade på Nørrebro.
Sådan ser den nye valgplakat med SF's formand ud. I København bliver 2.200 plakater med Villy Søvndal hængt op. Her er det på Møllegade på Nørrebro. Foto: Oliver Batchelor/NP

Folketingsvalget var kun få minutter gammelt, da de første plakater med SF-leder Villy Søvndal hang i Københavns lygtepæle.

"Vi kørte allerede i morges ud med Christiania-cykler, sækkevogne og biler. Så klokken 11 var vi klar til at klatre op i lygtepælene, da valget blev skudt i gang," fortæller formand for SF Nørrebro, Jesper Lyders Andersen.

Han undrer sig over, at de 200 SF'ere, der har hængt plakater op i København, ikke har fået kamp om de gode placeringer på gader og stræder.

"Traditionelt må vi slås om placeringerne. Men i år er der ingen, der har været lige så klar som os. Vi har nærmest ikke mødt andre derude. Så måske er de andre partier blevet taget lidt på sengen," siger Jesper Lyders Andersen.

I hovedstaden kommer der til at hænge 2.200 plakater med SF-leder Villy Søvndal, mens andre spidskandidater som Kamal Quereshi, Özlem Cekic og Ida Auken har fået trykt omkring 1.000 plakater.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.