Hvis der var valg i morgen, ville SF kun få 4,2 procent af stemmerne.
Det viser en ny meningsmåling lavet af Megafon for TV 2 og Politiken, efter at partiet mistede tre prominente medlemmer til Socialdemokraterne.
Dermed er SF nu det mindste parti sammen med De konservative, der kun står til at få 4,0 procent af stemmerne.
Ved folketingsvalget tilbage i september 2011 fik SF 9,2 procent af stemmerne, og den nye meningsmåling indikerer derfor en halvering af partiets støtte fra den danske befolkning, siden det gik i regering med Socialdemokraterne og Radikale Venstre.
/ritzau/