Der skal føres meget mere kontrol med vognmænd, når tilbud om offentlig personkørsel - det såkaldte flex-trafik - sendes i udbud. Det mener SF's transportordfører, Karsten Hønge.
Reaktionen fra SF kommer efter, at Fagbladet 3F har beskrevet, hvordan vognmændene underbyder hinanden, når der skal laves aftaler med de offentlige trafikselskaber om personkørsel.
Rådgivningsvirksomheden COWI har sat mindsteprisen, hvor udgifter til løn, bil og øvrige omkostninger er lagt sammen, til mellem 301 og 333 kroner i timen.
Men i den seneste udbudsrunde lå 222 vinderbud ud af i alt 266 under COWI's mindstepris. Således var der vinderbud på helt ned til 225 kroner i timen.
Og det tyder på, at der finder 'offentlig løndumping' sted, mener Karsten Hønge.
- Det kan få konsekvenser for hele branchen, hvis man udadtil lader som om, at alt er i orden, men bagved er der lovløse tilstande, med chauffører der kører solen sort. Det ødelægger også den oplevelse borgerne har med flex-trafikken. Og så er jeg bange for trafiksikkerheden, siger Karsten Hønge til Avisen.dk.
To nye kontrolnævn
SF kræver blandt andet, at der nedsættes to nye nævn, der begge skal have repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
Det ene er et overenskomstnævn, der skal godkende vognmændenes dokumentation på, at der køres efter vilkår i taxilovens paragraf 10.
Taxilovens paragraf 10 lyder således:
§ 10. Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Taxiloven trådte i kraft den 1. januar 2018.
Kilde: Retsinformation
Det andet nævn skal føre løbende kontrol med om vognmændene så overholder gældende løn- og ansættelsesforhold i praksis.
Dette kontrolorgan skal lave jævnlige stikprøvekontroller, ligesom de skal modtage og reagere på henvendelser om vognmænd, der ikke overholder reglerne.
- Vi har at gøre med en meget usædvanlig branche. Det er det offentlige, der udsteder kørselstilladelser, som sendes i udbud i et forsøg på at kontrollere branchen. Men samtidig er det 'Det Vilde Vesten'. Derfor bliver vi nødt til at have nogle faste nævn, der kan tjekke, at alt er i orden, siger Karsten Hønge.
For lange vagter
Avisen.dk har talt med chaufføren Torben Nyby, der kan fortælle om kolleger hos andre vognmænd, der kører vagter på helt op mod 18 timer.
Og netop de lange vagter er et stort problem, mener Karsten Hønge.
- Det er entydigt, at chaufførerne presses på køretiden. De kan sagtens få en ordentlig indtjening, men det kræver, at det skal køre nogle meget lange vagter. Det er jo ikke meningen, at de skal arbejde flere timer end alle andre, for at have en ordentlig indtjening, siger Karsten Hønge.
SF så gerne, at vognmændene fulgte bestemmelser i EU's arbejdstidsdirektiv. Det vil sige, at de maksimalt måtte køre 60 timer om ugen - men kun 48 timer i gennemsnit over en 17 ugers periode.
En vagt må ligeledes ikke overskride 13 timer, lyder det i direktivet.
Kan ikke vente
Fagbladet 3F har talt med Færdselsstyrelsen, der hører under Trafikstyrelsen. De har kontrolfunktionen med dem, der kører Offentlig ServiceTrafik (OST). OST-tilladelserne er givet efter den gamle taxilov og en Højesteretsdom fra 2015 har slået fast, at det giver mulighed for at provisionslønne OST-chauffører.
Tilladelserne kan ikke fornyes. De vil derfor udløbe allersenest i 2027/2028. Til den tid vil nye tilladelser blive givet udfra den nye taxillov, der trådte i kraft 1. januar 2018.
Karsten Hønge mener ikke, at man kan vente til, at tilladelserne udløber med at gøre noget.
- Det er utrygt at vide, at der i en længere periode fortsat er folk, der kører under urimelige forhold. Det sker for skattekroner - og de skal ikke gå til at folk presses så hårdt i dagligdagen, siger Karsten Hønge.
Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra ordførerne fra de tre regeringspartier, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Flextrafik er kollektiv trafik på tidspunkter og i områder, der ikke er dækket af den øvrige kollektive trafik.
Desuden er det også et tilbud om kørsel til borgere med særlige transportbehov, der har fået visiteret flexkørsel af deres kommune.
Opgaverne er derfor mange for flex-chauffører. Men det kan eksempelvis være at køre børn i skole, køre borgere til læge eller køre patienter til og fra sygehuse.