Det er surt at være syg - specielt i ferien. Derfor vil flere store fagforbund have arbejdsgiverne til at betale for sygdom allerede fra første sygedag.
Men det kan der ikke blive tale om lige nu, siger SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen.
"Man kan da godt om nogle år indføre, at man har ret til erstatningsferie allerede i den første ferieuge. Men jeg tror, at det er klogt at lade det vente, til økonomien ruller igen," siger han til Newspaq.
Regeringen er på trapperne med en ændring af ferieloven som følge af et EU-direktiv. Ændringen betyder, at man som lønmodtager får ret til erstatningsferie efter femte sygedag.
Flere fagforbund med FOA og Djøf i spidsen kritiserer dog, at man kun vil kunne få erstattet fire uger, når man nu har ret til fem ugers ferie.
Du bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Han siger til Jyllands-Posten, at EU-direktivet kun giver mening, hvis man tager hensyn til, hvor meget ferie, lønmodtagerne i de enkelte lande har ret til.
Lovændringen skal efter planen træde i kraft ved starten af det nye ferieår den 1. maj.