Skrevet i samarbejde med Kaare Sørensen, kaso@avisen.dk
Det kan godt være, at Venstre og De Konservative beholder regeringsmagten, men det bliver ikke længe.
SF s Anne Grete Holmsgaard er overbevist om, at Anders Fogh Rasmussen ikke vil kunne holde sammen på Dansk Folkeparti og Ny Alliance.
- Det ser meget ustabilt ud. Jeg regner med, at der bliver valg igen i løbet af meget kort tid, siger hun.
Den erfarne SF er glæder sig dog først og fremmest over SF s kanonvalg. Partiet står til at blive mere end fordoblet og få 24 mandater i Folketinget.
- Villy har en stor del af æren. Han har gjort alt til topkarakter. I en meget skinger valgkamp er det lykkedes ham at være rolig og afslappet, siger hun.
- Resultaterne betyder, at man nu bliver nødt til at tage SF seriøst som parti, siger Anne Grete Holmsgaard, der er samlet med resten af partifællerne og en hel masse almindelige københavnere til valgfest i Pumpehuset i København.