Hun er en af de smukkeste skuespillere i Hollywood, og så bærer hun på en stor hemmelighed om sig selv i den nye pirat-film, hvor Penelope Cruz spiller Jack Sparrows bitre ekskæreste Angelica.
Skuespillerinden var nemlig gravid, da indspilningerne begyndte, og naturligvis blev hun større og større i løbet af de næsten fire måneder, det tog at optage filmen.
Og ved slutningen af optagelserne kunne hun ikke længere skjule det. Så i nogle af scener, hvor man ser hele hendes krop, er det ikke hende selv, men hendes lillesøster Monica.
"Jeg var i Los Angeles i et par måneder, hvor jeg lærte noget om koreografi og kampe", siger den Penelope Cruz til Entertainment Weekly.
"Da vi startede, var jeg ikke i stand til at gøre alt, kun det der var sikkert. De beskyttede mig hele vejen. Til slut kom Monica i halvanden uge som stand in", fortæller hun.
"Mod slutningen bad vi Monica om at hjælpe os med nogle af de mange scener, hvor vi havde brug for en anden silhuet", siger instruktøren Rob Marshall.
Kilde: Entertainment Weekly