Ude i landets supermarkeder brokker kunder sig dagligt over lange kassekøer, men for de ansatte i butikkerne er der anderledes grund til bekymring.
De bliver nemlig udsat for mobning og sexchikane i stor stil, viser ny undersøgelse fra HK.
Hver 12. supermarkedsansat blevet udsat for sexchikane, og hver 10. er blevet mobbet. Det skriver DR.
Dansk Erhverv mener, der skal større fokus på problemet i de enkelte butikker.
"Det vil være godt, at man på den enkelte virksomhed taler om, hvad man forstår ved seksuel chikane, og hvad man forstår ved mobning, og får talt om den ønskværdige adfærd," siger arbejdsmiljøchef, Rikke Bregendahl Ørum.
De butikansattes fagforening, HK, skyder med skarpt mod landet supermarkedschefer.
"Det er vigtigt, at chefen tager ansvar for det her. De skal sikre, at dem, der går på arbejde, har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø," siger Joan Hauberg, der er faglig sekretær HK Handel i Nordjylland.
Paradoksalt viser HK's undersøgelse dog samtidig, at det generelle psykiske arbejdsmiljø i supermarkederne er i top i det store fagbund.