Den tidligere chef for IMF, Dominique Strauss-Kahn, kan nu ånde lettet op. Anklagerne om voldtægt og sexmisbrug af en stuepige droppes.
Franskmanden var anklaget for at have forgrebet sig på en stuepige på det hotel, hvor han boede i New York.
Dominique Strauss-Kahn blev fængslet, men løsladt igen den 1. juli. Nu er alle anklager mod franskmanden droppet. Det skriver CNN.
Det sker efter Strauss-Kahns advokater lykkedes med at så tvivl om troværdigheden hos stuepigen, der anmeldte franskmanden.
Sent mandag dansk tid meddelte stuepigens advokat, at han dropper sexanklagerne. Dermed slipper Dominique Strauss-Kahn for anklager om sexmisbrug. Hans advokater har hele tiden holdt fast i, at stuepigen frivilligt havde seksuelt samvær med franskmanden på hotellet i maj måned.
Kilde:CNN.com.