Intet er længere det samme. Og så alligevel. For når filmen Sex And The City har premiere 6. juni, bliver det et glædeligt gensyn med de fire New York er-piger, der i tv-serien af samme navn fik sig en kæmpe fanskare.
Men meget har forandret sig:
Carrie skal - endelig - giftes med sin Mr. Big. Men trods de lykkelige udsigter, så balancerer deres forhold som altid på kanten af et brud.
Charlotte er endelig blevet mor til en adopteret pige, og pludselig opdager hun, at hun er gravid.
Miranda er stadig gift med Steve, men opdager, at han har en affære. Og hvordan mon den benhårde karrierekvinde tackler det?
Samantha er stadig kæreste med Smith, men hendes naturlige drifter, der ofte trækker hende i retning af andre mænd, hiver i hende igen. Kan hun mon holde sig på måtten?
Se traileren fra den længe ventede film her.