Der arbejdes intensivt med den kommende film i serien af Sex & The City. Nu melder holdet bag den populære film ud, at en del af filmens historie bliver den omsiggribende finanskrise.
Carrie, Miranda, Samantha og Charlotte har tidligere levet en relativ ubekymret tilværelse, hvor det mest har været tøj og kærlighed, der har slået skår i New Yorker-glæden. Men nu skal der andre boller på suppen i det lyserøde univers.
I den kommende film om de skønne kvinder, presser finanskrisen sig på. Det var ellers meningen, at to'eren i filmen skulle være mindre moden og mere sjov, men forfatterne vil have finanskrisen med som en væsentlig del af plottet.
Sarah Jessica Parker, der spiller den Carrie, siger, at hun er meget spændt på at se, hvordan forfatterne vil skrive den økonomiske krise ind i filmen, uden at historien mister sin charme, skriver Wenn.com.