Knap nok har Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte fået rystet ørken-sandet ud af deres Prada-stilletter fra Sex and the City 2 i Dubai, inden produceren løfter sløret for en tre'er.
Og næste gang er sand og beduintelte skiftet ud med solid engelsk asfalt i Londons gader. Det er i hvert fald planen.
For Sex and the City 3 er indtil videre kun i idé-fasen.
"Forudsat at Sex and the City 2 klarer sig godt, så laver vi en tre'er. Og her kunne jeg godt tænke mig, at handlingen skulle finde sted i London, England", siger producer Michael Patrick King. Det skriver tv2.dk.
Patrick røber samtidig, at den engelske hovedstad engang var genstand for Carrie Bradshaws inderste karrieredrømme, og at den derfor er med i overvejelserne som "værtsby" til en eventuel tre'er.
Dog ser udsigterne til en tredje film lidt sorte ud. To'eren har nemlig langt fra klaret sig som forventet, og på de første tre dage indspillede filmen i USA kun halvdelen af, hvad etter'en havde gjort to år tidligere.