Byrådet i den spanske by Sevilla har bedt UEFA flytte Sevilla FC s UEFA-Cupkamp mod Tottenham væk fra 5. april, fordi datoen falder sammen med et af byens religiøse påskeoptog, der tiltrækker tusindevis af mennesker.
»Det er ikke kun af hensyn til de mange sikkerhedsfolk, men også af respekt for, hvad optogene betyder for folk. Ideelt set burde kampen ikke blive spillet i den hellige uge, men det ved vi, bliver svært at opnå,« siger byrådets talsmand Alfonso Rodriguez Gomez de Celis ifølge Reuters.