Den underholdende kamp i Sevilla endte med en 3-1-sejr til hjemmeholdet, der dermed indtager førstepladsen i puljen.
Trods nederlaget var det unge Niclas Bendter, der åbnede fodboldfesten. Efter ti minutter slap stortalentet fri på højrekanten og lagde fornemt indover til den kroatiske brasilianer, Eduardo, der iskoldt tørrede målmand Palop og gjorde det til 1-0.
Desværre for London-klubben var det stort set eneste højdepunkt i en med Arsenal-øjne jævn første halvleg. Sevilla spillede rask til og Seidou Keita kunne et lille kvarter senere fortjent udligne med ydersidespark fra kanten af feltet.
Wenger bortvist
En god første halvleg blev afløst af en højdramatisk og underholdende anden halvleg, hvor den hollandske dommer, Eric Braamhaar, til tider mistede grebet. Først overså han et klokkeklart straffespark til Arsenal begået af Christian Poulsen.
Værre blev det da han efter en god time underkendte sin egen kendelse for straffespark til hjemmeholdet.
Linievogteren markede for, at Arsenals Phillippe Senderos havde hånd på bolden i det kriminelle felt, Braamhaar dømte straffe, men ændrede sin kendelse, mens Kanoute ellers stod klar ved pletten.
Herefter blev kampen mere hektisk og medlevende end egentlig køn. Da Arsene Wenger i slutminutterne blev bortvist, viste dommerkvartetten igen manglende overblik. Wenger mente, det var nok blot at stille sig et par meter længere væk. Også det fik franskmanden lov til.
Sevilla på førstepladsen
Om det var Wengers tilstedeværelse eller ej er uvist. I hvert fald pressede Arsenal voldsomt på de sidste ti minutter. Men da Sevilla-målræven Fredric Kanoute i sidste minut blev væltet omkuld i feltet, var der denne gang ingen tvivl hos den usikre dommer. Kanoute eksekverede selv. Og Sevilla vandt 3-1 og overtager dermed førstepladsen i pulje H.
Begge hold er dog allerede videre, da hverken Steaua Bucarest eller Slavia Prag har gjort meget væsen af sig. De to hold delte med 1-1 i Rumænen. Det betyder at Slavia Prag tager sig af tredjepladsen og UEFA-cuppen.
FAKTA – Gruppe H
Sevilla – Arsenal 3-1 (2-1)
0-1 Eduardo (11)
1-1 Keita (24.)
2-1 Fabiano (34.)
3-1 Frederic Kanoute (89. str.)
Steaua Bucarest – Slavia Prag 1-1 (1-0)
1-0 Badea (12.)
1-1 Senkerik (78.)