Det har ikke været topholdenes påske i Spanien. I går tabte både FC Barcelona og Valencia til henholdsvis Zaragoza og Athletic Bilbao, og i dag var det så Sevilla, der skuffede.
Med Barcelonas nederlag havde Sevilla ellers mulighed for at bringe sig i foran Barcelona og dermed i front i Primera Divison. Trods fordel af hjemmebane måtte Sevilla, der var uden Christian Poulsen på holdet, nøjes med 0-0 mod Racing Santander. Sevilla startede også uden topscorer Frédéric Kanouté på banen, og selvom han blev skiftet ind i slutningen af kampen, lykkedes det ikke holdet at score.
Med det uafgjorte resultat ligger Sevilla fortsat på andenpladsen to point efter FC Barcelona.
Real Madrid, der nu har en fylden mulighed for for alvor at spille sig ind i mesterskabskampen, spiller søndag aften hjemme mod Osasuna.