Sevilla henter måltyv

Christian Poulsens spanske klub, Sevilla, forstærker sig med den russiske angriber Aleksander Kerzhakov, som koster 40 millioner kroner.

Sevilla har ingen planer om at afgive den overraskende førsteplads i den spanske liga. I bestræbelserne på at blive på toppen er den russiske landsholdsangriber Aleksander Kerzhakov ankommet fra Skt. Petersborg til Sydspanien for at underskrive en kontrakt med Christian Poulsens mandskab. Prisen er omkring 40 millioner kroner.

I sine 159 kampe for Zenit Skt. Petersborg har Aleksander Kerzhakov lavet 64 mål, og den 24-årige angriber har optrådt 37 gange på det russiske landshold.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.