Den amerikanske skuespiller John Reilly er død. Det oplyser datter Caitlin Reilly på Instagram.
John Reilly blev 84 år gammel, og var især kendt for sit virke i amerikanske tv-serier.
Han var blandt andet med i seks afsnit af "Dallas" i 1984, ligesom han samme år var med i tre afsnit af "Dollars".
John Reilly var desuden med i "Beverly Hills 90210", hvor han i otte afsnit fra 1996 til 1998 spillede Bill Taylor, far til Kelly Taylor, som blev spillet af Jennie Garth.
John Reilly startede karrieren i 1956, hvor han spillede Dr. Dan "Danny" Stewart i tv-serien "As the World Turns".
I 11 år, frem til 1994, spillede han WSB-agenten Sean Donely i "General Hospital", og så har han haft roller i "Horton-sagaen" og "Melrose Place" - bare for at nævne nogle fra den endeløse række af tv-serier han har medvirket i.
Ifølge People Magazine er der ikke oplyst en dødsårsag.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.