Verdens bedste kvindelige tennisspiller, Serena Williams, levede lørdag aften op til sin favoritværdighed ved WTA-turneringen Sony Open Tennis i Miami.
I finalen besejrede hun verdens nummer to, Li Na, med cifrene 7-5, 6-1.
Men amerikaneren måtte meget igennem, inden hun fik overtaget i kampen. Kineseren, der slog Caroline Wozniacki ud i kvartfinalen, var nemlig dominerende fra start, og hun var ovenpå med to servegennembrud og førte 5-2, men hun evnede ikke at lukke sættet.
Både ved stillingen 5-2 og 5-4 kunne hun serve det hjem, men trods sætbold lykkedes det ikke. Serena Williams kom tilbage på 5-5 og brød for tredje gang i træk til sætsejr på 7-5.
I andet sæt brød Serena Williams til 3-1, selv om Li Na i dette parti havde ført 40-0.
Efter et maratonparti brød Serena Williams igen til 5-1, og efterfølgende servede hun sejren hjem.
Det var Serena Williams' anden turneringssejr i 2014 og karrierens 59. af slagsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.