Den forsvarende mester, Serena Williams, vandt ligesom Caroline Wozniacki let sin første kamp ved årets Wimbledon-turnering.
Williams havde ingen problemer med at besejre den 17-årige portugiser Michelle Larcher med 6-0, 6-4.
Den ubesværede sejr kom i hus via en serv, der var væsentligt forbedret siden French Open.
Mod Michelle Larcher vandt Williams alle bolde på sin første-serv.
"Jeg servede forfærdeligt i min sidste kamp i French Open. Det har fået mig til at arbejde virkelig hårdt," lød det ifølge OneIndia fra Williams efter sejren.
Den tolv-foldige grandslam-vinder møder i anden runde på torsdag Anna Chakvetadze fra Rusland.
Den danske verdenstreer, Caroline Wozniacki, vandt i aftes sin førsterundekamp med 6-1, 6-1.