Det er bestemt ikke hver dag, at politiet gør en fangst på 1,5 kilo heroin.
Men onsdag aften slog Københavns Vestegns Politi til og anholdt tre serbiske mænd i Værebroparken i Søborg i Gladsakse Kommune.
"Vi har holdt de tre under observation gennem et stykke tid, og onsdag aften valgte vores specialpatrulje så at slå til i går aftes," bekræfter vicepolitiinspektør Carsten Jansson over for Newspaq.
Efterfølgende ransagede politiet nogle lejligeheder i et boligkompleks.
"Det vi finder her er cirka 1,5 kilo brun heroin, cikra 130.000 kroner og en del euro i form af 1.570 euro, som selvfølgelig er den del penge efterhånden," forklarer viceinspektøren.
Tre serbiske mænd er henholdsvis 38, 34 og 27 år.
De bliver torsdag omkring klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør i retten i Glostrup, hvor de er sigtet for handel med narkotika.