Det er 39 lange år siden, at Björn Ulvaeus, 76, Benny Andersson, 74, Agnetha Fältskog, 71, og Anni-Frid Lyngstad, 75, sidst var samlet på en scene og spille deres udødelige sange.
Og ofte har det være rygtedes, at NU skal de samles, og NU kommer der nyt med de fire, men det har bare været rygter. Ikke denne gang. Firkløveret, som er Sveriges – og et af verdens bedst sælgende bands med over 500 mio. solgte plader – laver en såkaldt ABBA Voyage i London.
Det bliver et gigantisk show, hvor hologrammer af dem selv som unge – kaldet "ABBA-tars" – vil spille og synge og ved hjælp af avanceret computerteknik også kommunikere med publikum via kæmpe skærme. På samme tid optræder de fire nu ældre ABBA-medlemmer også på scenen.
På scenen vil hologrammerne af de fire medlemmer som unge synge og spille, som var der ikke gået 40 år. Foto: Scanpix
Showet løber af stablen næste maj på et stort nyt teater i London, som er bygget til det formål. Der vil også blive premiere på en ny dokumentar-film, som følger dem fra starten af karrieren med sejren ved Det Europæiske Melodi Grand Prix med sangen "Waterloo" og op til føromtalte kæmpe-show, skriver The Sun.
- Fans kan virkelig glæde sig, for det her bliver så vildt, fortæller en kilde fra produktionen til avisen.
De fire medlemmer har skabt ABBA-tars og showet med "Pop Idol"-bagmanden Simon Fuller. Ideen fik de alle for snart to år siden, men pandemien har sat en stopper for det hele, men til maj 2022 går det løs.
Og både Björn og Benny har god erfaring med sceneshows. De har skabt mange musicals sammen. "Mama Mia" har været opført verden over, og filmen fra 2008 med blandt andre Meryl Streep indtjente mere end 5 milliarder kroner.
Björn Ulvaeus har haft stor succes med Benny Andersson sidenhen. Foto: Scanpix
Benny Andersson er en af Sveriges rigeste mænd i dag. Foto: Scanpix
Agnetha Fältskog har været gift og skilt mange gange siden. Hun bor på sin egen ø tæt på Stockholm. Foto: Scanpix
Anni-Frid Lyngstad har udgivet – ligesom Agnetha – en del soloalbums. Foto: Scanpix