Den amerikanske senator John Kerry blev tirsdag godkendt som kommende udenrigsminister af Senatets udvalg for udenrigspolitiske anliggender.
Godkendelsen kommer forud for en afstemning i hele Senatet, hvor Kerry ligeledes ventes at blive godkendt.
Præsident Barack Obama har nomineret Kerry til posten som afløser for Hillary Clinton.
I senatets udenrigsudvalg er Kerry blevet udspurgt om sit syn på en lang række internationale spørgsmål, herunder Iran-komplekset, hvor han siger, at han vil opretholde USA's sanktioner mod styret i Teheran.
/ritzau/Reuters