Begge præsidentkandidater deltog og både Barack Obama og John McCain stemte for planen, der skal spænde et sikkerhedsnet ud under de kriseramte banker ved at opkøbe deres dårlige lån.
Redningspakken beløber sig til 700 milliarder dollar – eller 3.600 milliarder kroner.
Den oprindelige redningsplan, som var udarbejdet af Bush og Det Hvide Hus, blev stemt ned af Repræsentanternes Hus i mandags.
Det ventes dog nu, at pakken går igennem Kongressens andet kammer, efter Senatet har stemt for, og der er lavet nogle revideringer af forslaget. Bl.a. er det beløb, som staten sikrer private opsparere, hævet fra 100.000 til 250.000 dollar.
-Newspaq