I det første kvarter fik hvert hold en god mulighed for et føringsmål. Først tog FC Midtjyllands Jesper Juelsgård et løb ind i banen og sparkede mod det korte hjørne, men skuddet blev reddet til hjørnespark.
Kort efter kom en kæmpe chance til Lyngby. Efter et indlæg i feltet kommer Patrick Mortensen højt og får headet godt til bolden. Jonas Lössl må ud i fuld længde for at få bolden viftet væk.
Efter en lille halv times spil blev Lyngbyus skarpretter Bejram Fetai ramt af en skade efter en nærkamp med
Efter 41 minutter var FCMs Danny Olsen tæt på. Han prøver sig med et godt forsøg udefra, men bolden ryger dog snært forbi stolpen.
Trods de gode forsøg måtte de gå til pause med 0-0.
Elleve minutter inde i anden halvleg fik FC Midtjylland hul på bylden:
Jakob Poulsen bryder en aflevering på midten. Bolden havner hos Jude Nworuh, der elegant lopper bolden ind over Fernandes i Lyngby-målet.
Med tyve minutter tilbage svarede Lyngby igen. Med et frækt vip henover målmanden bragte Patrick Mortensen balance i regnskabet.
I slutminutterne var FC Midtjylland tættest på et sejrsmål, og dybt inde i overtiden lykkedes det Tim Janssen at sikre sejren. Med et hovedstød gør han det til 2-1 til midtjyderne.
Dermed ser det sort ud for Lyngby, der ligner et sikkert nedrykkerhold.