Åh, åh. For pokker da. Ha, ha.
Der lyder spredte udbrud, mens der tygges på kuglepenne og stirres tænksomt op i loftet i et klasselokale på N. Zahles Seminarium i København. Her er et hold lærerstuderende, som ellers ville have haft undervisning i dansk som andetsprog, ved at teste Integrationsministeriets foreløbige udgave af den såkaldte indfødsretsprøve for Nyhedsavisen.
Der sættes krydser i dyb koncentration i multiple choice-skemaerne med de 40 spørgsmål i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, som er blevet delt rundt til de 19 studerende og deres lærer.
En ud af 20 kan svare
»Jeg synes godt nok, at der er steder, hvor jeg er blank, og hvor jeg må gætte,« siger Rikke. Der nikkes samstemmene fra flere af de andre.
Da alle 20 er færdige med prøven, viser en gennemgang, at kun én ud af 20 ikke har formået at svare rigtig på de 28 ud af 40 spørgsmål, som det er påkrævet for at bestå indfødselsprøven.
»Jeg skal åbenbart ikke være dansk statsborger. Jeg skal ud,« griner Mads, mens hans skuldre lurver ind over bordet.
Men heldigvis gør udfaldet af prøven hverken fra eller til for ham, for statsborger er han jo urokkeligt. Ganske ligesom det store flertal af de andre, som klarede prøven uden de store sværdslag.
Sproget er for svært
Men med tanke på de indvandrere, for hvem det kræver forberedelse, og for hvem det ikke er sjov og spas, men dyb alvor at tage en indfødsretsprøve, lyder der flere bekymrede kommentarer fra de studerende. Deres hænder ryger i vejret i den hesteskoformede ring.
»Spørgsmålene er formuleret sprogligt meget komplekst. Det kunne ændres, så det blev mere tilgængeligt,« siger Katja.
Hun nævner som eksempel spørgsmål 14 som lyder: »På hvilken af følgende måder kan udlændinge tildeles indfødsret«. I stedet kunne man sige: »Hvordan kan udlændinge få...«, foreslår hun.
Læreren Anni Vester Petersen savner flere spørgsmål om nyttig viden, såsom hvad myndighedsalderen er frem for spørgsmål om dannelse.
»Jeg synes mest af alt, at prøven er en test i, om man har klæbehjerne eller ej,« siger hun.
Men det er Kristine ikke nødvendigvis enig i.
»Jeg synes også, at det er vigtigt, at der bliver spurgt til viden om historie. Det er da godt at vide, hvorfor man har fri grundlovsdag,« siger hun.
Flere er i tvivl, om multiple choice er en god måde at teste på, om indvandrere ved nok om Danmark. Andre er skeptiske over for selve det at teste.
»Gør det egentlig en til dansk at kunne svare rigtig?« spørger Katja.