Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra Strikkeopskrift.com
"Vi har de seneste år set en del reaktioner på, at man ikke kan lave andet end at strikke, når man strikker. Det kreative folk vil stadig gerne kunne være på deres mobil eller tablet, mens de strikker. Det bliver nu muligt, med denne nye måde at strikke på". Udtaler Maria Nielsen, Web Manager på Strikkeopskrift.com.
Strikkepindene kan selv strikke, ret, vrang og diverse mønstre. Det kræver blot, at du selv slå maskerne op og indtaster mønsteret i den tilhørende app. Herefter kan arbejdet mere eller mindre passe sig selv.
Til at starte med bliver den nye strikkegadget dog ikke til de prisbevidste. Prisen kommer til at ligge på omkring 7.000 kroner.
De selvstrikkende strikkepinde forventes at blive populære hos den travle forbruger, der elsker at være kreativ, men som har svært ved at finde tiden. Men de bliver også en stor fordel for de ældre, der måske døjer med smerter.
Aflaster ømme skuldre
Mange smerteplagede strikkeentusiaster kan især se frem til denne nyhed. De selvstrikkende pinde aflaster nemmlig ømme skuldre og trætte hænder. På den måde vil mange flere kunne fortsætte med deres hobby på trods af deres smerter.
Med de nye pinde får du som kreatrice uanede muligheder for at nyde hjemmestrikkede, sokker, halstørklæder og nuttet babytøj i massevis. De nye pinde forventes at blive lanceret i løbet af efteråret 2019. Følg lanceringen af strikkepindende på Strikkeopskrift.com her.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/selvstrikkende-strikkepinde-bliver-nu-en-realitet?releaseId=13570451
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.