Normalt lærer vi, at jorden kredser om solen. Men i teenagerårene drejer verden sig altså mest om mig, mig, mig.
Og det er der sådan set ikke noget underligt i, empati er nemlig en pandelapsfunktion, som først er færdigudviklet omkring 25-årsalderen.
Men som forælder kan du skubbe på for at give teenagerens empati et nøk opad.
Sådan lyder budskabet fra sociolog Anette Prehn, der til september er aktuel med minibogen "Empati", som er målrettet teenagere.
Anette Prehn taler ofte for og underviser lærere og pædagoger. Og her tager hun gerne temperaturen på deres oplevelse af børn og unges empati inden for skole- og daginstitutionsverdenen.
- Mange deler et billede at, at det faktisk er sværere for børn og unge i dag at føle empati, siger hun.
Vil du gerne skubbe din teenager i en retning, så empati og medmenneskelighed ligger mere lige for, så kan du ifølge Anette Prehn tage nogle gode snakke ud fra eksempler, der giver mening i teenagerens hverdag.
Hun giver et eksempel:
Der sidder en gruppe teenagedrenge sammen og har det sjovt med at "rate" pigerne på skolen. Pigerne får altså karakterer for, hvor lækre drengene synes, de er.
Men pludselig kommer en af drengene i tanke om, at han har en veninde, der har prøvet det tidligere. Og hun blev rigtig ked af det. Hun syntes ikke, det var sjovt at blive bedømt på sit udseende, og nogle skal jo også ligge nederst.
Og så gør drengen det modige og empatiske ved at sige fra og lykkes med at få vendt stemningen i gruppen.
- Det handler om, at man prøver at sætte sig i andres sted, siger Anette Prehn.
Psykolog Jesper Riis Lindholm, som er indehaver af klinikken Familie-Psykolog, lægger også vægt på samtalerne med teenageren.
- Man kan ikke forudsige, hvilke situationer der bliver aktuelle. Men man kan tale om, at når du eksempelvis tager et valg om at lægge noget op på sociale medier, så tager du også et valg på vegne af den, det handler om.
- Og når du deltager i noget, så tænk lige over, om du ville synes, det var fedt, hvis det handlede om dig, siger Jesper Riis Lindholm.
Anette Prehn har tre råd til at sætte fokus på empati.
Først og fremmest gælder det om at lære sit barn at sætte fokus på øjne.
- Øjnene er sjælens spejl, og vi ved, at de børn og unge, der har sværest ved empati, de kigger alle andre steder hen end på øjnene.
- De kigger mest på munden, og det kommer nok fra vores smileykultur, siger Anette Prehn.
Som voksen kan man hjælpe ved at italesætte det i relevante situationer, som når I ser en film.
Lav regibemærkninger, der guider barnet til at lægge mærke til, når den ene slår blikket ned eller får et tomt udtryk i øjnene.
Dernæst handler det om at være nærværende og nysgerrig.
- Hvis man hele tiden er digitalt tilgængelig, så bliver alt det, man i øvrigt foretager sig, mere overfladisk. Så lær dem at lægge telefonen væk og være til stede, hvor de er fysisk.
Det sidste råd er måske det mest overraskende: Læs skønlitteratur.
- Vi ved fra forskning, at når man læser, så lever man sig ind i personernes univers, også selv om de lever meget anderledes liv end en selv. Og det stimulerer empati, siger Anette Prehn.
Det er også derfor, de medicinstuderende på Syddansk Universitet har faget narrativ medicin, hvor de læser skønlitteratur om patienter og pårørende. Formålet er at sætte fokus på menneskerne bag diagnoserne og på den måde øge de studerendes empati.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus