Selvmordsbombe dræber ti i Bagdad

Mindst ti personer blev dræbt og lige så mange såret, da en selvmordsbombe blev udløst i Bagdad.

Mindst ti personer mistede livet, da en mand sprængte sig selv i luften tidligt torsdag morgen. Det skete uden for et af politiets rekrutteringscentre i Bagdad. 15 andre blev ifølge CNN såret ved eksplosionen.
Kilder i det irakiske politi har forklaret, at manden stod i kø til rekrutteringscentret, og at han sprængte sig selv i luften, da politiet ville kropsvisitere ham. De dræbte var alle irakere, der ville optages i det irakiske politi.
Politiet er et af de hyppigste mål for selvmordsbomber i Irak.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.