En selvkørende lastbil uden fører om bord kommer onsdag ud på den svenske landevej for allerførste gang.
Det meddeler svenske SVT og nyhedsbureauet Reuters.
Lastbilen er udviklet af den svenske virksomhed Einride og kaldes for T-pod.
Den skal fremover fragte varer for det tyske transportselskab DB Schenker på en kort strækning i et industriområde i Jönköping i det sydlige Sverige.
- Tilladelsen til at køre på offentlig vej er en kæmpe milepæl. Og det er et skridt i retning mod at kommercialisere selvstyret teknologi på vejen, siger Robert Falck, der er administrerende direktør i Einride.
Robert Falck har før haft en ledende stilling hos den svenske bilgigant Volvo.
Den førerløse lastbil er siden november blevet testet i et indhegnet område.
Den har nu fået tilladelse til at køre uden fører på offentlig vej. Der skal dog altid være en person i nærheden, der kan stoppe bilen, skriver SVT.
Ud over DB Schenker er Einride i kontakt med en række andre selskaber om at fragte varer. Det oplyser Robert Falck til Reuters.
Han afviser heller ikke et fremtidigt samarbejde med store lastbilproducenter.
- Da vi først og fremmest er en virksomhed, der står for software og drift, så betragter vi et partnerskab med en produktionsvirksomhed som en vigtig del til at fortsætte vores udvikling, siger den administrerende direktør.
Einride har allerede modtaget ordrer fra blandt andet den tyske supermarkedskæde Lidl samt Svenska Retursystem.
DB Schenkers administrerende direktør forklarer, at man har valgt svenske Einride over større etablerede virksomheder, fordi selskabet forener digitalisering og elektrificering på den bedste måde.
- Vi mener, at Einride er den bedste løsning for os lige nu, siger direktøren, Jochen Thewes, til Reuters.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.