Selskaber skal i offentlig skatte-gabestok

Hidtil fortrolige oplysninger om, hvor meget virksomheder betaler i skat, vil blive lagt ud på ny hjemmeside

Nu skal det ikke længere være hemmeligt for hr. og fru Danmark, hvor meget eller hvor lidt virksomhederne betaler i skat.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har netop fået gennemtrumfet nye regler, så Skat allerede fra efteråret må oplyse hidtil fortrolige detaljer om virksomheder og multinationale selskabers skattebetaling på en særlig hjemmeside, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ministeren forklarer det opsigtsvækkende skridt med, at det vil få en "positiv effekt på skattebetalingen".

Men i erhvervskredse raser man over udsigten til at blive sat i en skattegabestok. Her er holdningen, at virksomheder betaler den skat, som reglerne foreskriver, fremgår det af stribevis af høringssvar op til vedtagelsen af den nye lov.

Caspar Rose, der er professor på Copenhagen Business School, tror ikke på, at åbne skattelister vil øge skatteindtægterne.

Myndighederne har allerede alle nødvendige oplysninger til at sikre en korrekt skattebetaling.

- Det vil helt sikkert ikke ske. Derfor er det uklart for mig, hvad fordelen er ved de åbne skattelister ud over almindelig nysgerrighed, siger Caspar Rose til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.