Vanessa Nakate blev verdenskendt, da hun for en måned siden deltog ved topmødet World Economic Forum i Davos i Schweiz. Her stillede den unge ugander op til et billede med Greta Thunberg og tre andre klimaaktivister. Men da billedet dagen efter udkom i samtlige internationale medier, var Vanessa Nakate klippet ud.
Episoden skabte overskrifter i det meste af verden, og den unge klimaaktivist, der forinden var mest kendt i ugandiske kredse for at stå i spidsen for "Fridays For Future" i hovedstaden Kampala, var pludselig kendt langt uden for Ugandas grænser.
Stærk stemme
Oplevelsen har været overvældende for Vanessa Nakate, men den har også bragt en masse gode ting med sig. Det fortalte hun lørdag, da hun mødte prinsesse Marie på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kampala.
– Den store medieopmærksomhed har givet mig en større international stemme, og det har givet mig mulighed for at sætte fokus på de udfordringer, som vi står over for i den her del af verden, sagde hun til prinsesse Marie, som er meget imponeret over Vanessa Nakates mod og arbejde.
– Du har en stærk stemme, og vi er mange, der i Danmark har fulgt dig og hørt dine budskaber, sagde prinsessen.
Prinsesse Marie var på en alvorlig og seriøs mission i Afrika, men der blev også masser af tid til dans og hygge. Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp
Prinsesse Marie har i denne uge rejst rundt i Uganda for at se, hvordan klimaforandringerne påvirker fattige småbønder i Uganda, og hvilke tiltag Folkekirkens Nødhjælp gør i landet. Prinsessen roste de unge klimaaktivister for deres engagement og gejst.
– Jeres forældre kan være stolte, sagde den kongelige højhed, som til daglig bor med sin prins Joachim og to børn i Paris. I dag søndag er det slut med Afrika-turen.
Prinsesse Marie har været protektor for Folkekirkens Nødhjælp siden 2011. Rejsen til Uganda har blandt andet til formål at sætte fokus på Folkekirkens Nødhjælpsindsamling, der afholdes den 8. marts, og hvor temaet for andet år i træk er ’Klimahjælp til verdens fattigste’. Læs mere på blivindsamler.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.