Det kan ikke altid betale sig at snyde i en valgkamp, fik seks personer fra det svenske parti Folkpartiet at mærke tirsdag. Den svenske statsadvokat Mari Häljebo besluttede nemlig at tiltale de seks for at bryde ind i Socialdemokraternes computere for at skaffe informationer om partiet strategi i valgkampen. Det skriver Svenska Dagbladet.
Der er rejst tiltale mod alle, som har været mistænkt i sagen. Blandt de tiltalte er Folkpartiets tidligere partisekretær Johan Jacobsson og pressechef Niki Westerberg.
De mest alvorlige anklager rettes mod den tidligere pressesekretær i det liberale ungdomsforbund Per Jodenius, der tiltales for at have gået ind på Socialdemokraternes intranet 131 gange med en anden persons kodeord. Jodenius har tidligere offentligt erkendt, at han brød ind i systemet.
Retsagen starter formentlig først efter nytår.