En ny undersøgelse konkluderer, at de nationale test i folkeskolen både måler eleverne upræcist og forkert.
Forskerne bag anbefaler derfor, at man skrotter testene, indtil nogle bedre er klar.
Hvad tænker du om undersøgelsens konklusioner?
- Jeg tænker, at vi lige præcis har sendt de nationale test til syn, fordi de er gamle. Det blev vedtaget at lave dem tilbage i 2006, og det er længe siden for et teknologisk værktøj.
- Så i starten af 2020 vil man formentlig invitere til drøftelser om, hvordan nogle nye test skal fungere i fremtiden, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Tilbage i 2016 konkluderede ministeriet faktisk, at testene målte upræcist på mindst 19 ud af 30 områder. Hvorfor har I ikke allerede gjort noget ved det?
- De nationale test er en meget stor maskine at vende. Og for at kunne have en politisk proces omkring det, skal man have lavet en ordentlig evaluering og have anbefalinger fra fagpersoner.
- På den måde kan man afgøre, hvad man vil. Vil man primært have et pædagogisk værktøj, der virker mellem lærer, elev og forældre, eller skal det også kunne vurdere, hvordan det går på den enkelte skole og i den enkelte kommune.
Forskerne konkluderer, at en elev, der burde få 50 ud af 100 point, kan få fra 16 op til 84 point. Synes du, at det virker som en retvisende test?
- Du kan ikke finde nogen test, der ikke har usikkerheder. Men derfor kan det godt være, at man synes, at de her test har for store usikkerhedsfaktorer.
Nu siger du "man". Hvad mener du?
- Jeg tror sagtens, det kan blive bedre, når et teknologisk værktøj er så gammelt. Derfor skal man have kigget på det og få det lavet om.
Forskerne mener ikke, at det er rimeligt, at eleverne bliver udsat for de her upræcise test. Bør man stoppe med at bruge dem?
- Nej, det mener jeg ikke. Der er jo ikke sket noget nyt med de her test mig bekendt. Så jeg tror, at det vigtige er at få en ordentligt proces, hvor man får dem kigget grundigt efter, og beslutter sig for, hvad man vil fremover.
Hvad vil du sige til de forældre, der synes, det er meningsløst, at deres børn skal tage de her test, og måske bliver kede af et dårligt resultat, der ikke er retvisende?
- Så ville jeg sige, at det er sådan med test, at børns resultater svinger. Hvis man for eksempel har en staveprøve, så går det den ene uge rigtig godt, men dårligt ugen efter. Så man skal altid tage test for, hvad de er.
- Og man skal bestyrke sine børn i, at det er et værktøj, man bruger til at blive dygtigere, men at det samtidig slet, slet ikke siger noget om alt det, man har lært i skolen. Og vigtigst af alt siger det ikke noget om, hvad man er for en type menneske.
Arbejdsgruppen ventes ifølge ministeren at være klar med sine anbefalinger til nye nationale tests i starten af 2020.
/ritzau/