Politiet fik melding om branden i den femetages bygning klokken 3.42 i nat, men ifølge vidner havde der været stærk røgudvikling fra bygningen i en god tid inden da.
Da brandvæsenet ankom, sad flere beboere i vindueskarmene og ventede på at blive reddet ud af bygningen.
"Vi fik dem hurtigt ned med stiger," siger indsatsleder Grethe Løland fra Oslo politidistrikt til nyhedsbureauet NTB.
Omkring klokken 6 havde brandvæsenet fået kontrol over ilden, der bredte sig fra en trappeopgang på anden etage. Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Branden i Urtegata i Oslo er den andre store dødsbrand på få uger i Norge. 10. november omkom syv polske statsborgere, da en bygning brændte op i Drammen.