Redningsfolkene arbejder på højtryk efter det kraftige jordskælv i Chile i lørdags. Et af de steder, der blev hårdest ramt, var kystbyen Penco.
Den 50.000 personer store by blev ramt af en voldsom tsunami efter det 8,8 richter store jordskælv.
"Bølgen kom og dækkede alt. Den var cirka seks meter høj," siger et øjenvidne ifølge AFP.
Flere små kystbyer er nærmest skyllet væk. Og Chiles regering har indrømmet, det var en fejl, at den ikke opfordrede beboerne langs kysten til at forlade området med det samme.
"Det var en fejl," siger Chiles forsvarsminister, Francisco Vidal.
Omkring halvdelen af de 700 ofre for tsunamien er fra en af kystbyerne.
Til sammenligning var de flodbølger, der blev udløst af tsunamien i Sydøstasien i 2004, flere steder op til 30 meter høje. Og flere end 225.000 mennesker blev dræbt.