En selvmordsbombe er eksploderet midt i en gruppe af mennesker, der var tilskuere til den traditionelle afghanske holdsport buzkashi i det nordlige Afghanistan.
Mindst seks mennesker meldes dræbt, oplyser politiet.
- Selvmordsterroristen sprængte sig selv i luften, da kampen var slut her til aften. Seks mennesker er dræbt, siger Abdul Khalil Andarabi, politichef i Kunduz-provinsen.
Buzkashi er nationalsport i Afghanistan og spilles på hesteryg. Sporten er en voldsom version af polo, hvor rytterne bruger en hovedløs ged i stedet for en bold.
/ritzau/AFP