Seks personer er i løbet af oktober blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have smuglet narko fra Danmark til Island.
Det skriver det engelsksprogede magasin Iceland Review i dag.
De seks personer er anholdt i forbindelse med fire store smuglersager, der tilsyneladende ikke har nogen sammenhæng. Sagerne bliver efterforsket af det islandske politi, der samarbejder med Københavns Politi om to af sagerne.
De to første anholdelser fandt sted den 12. oktober, hvor to mænd på cirka 40 år blev anholdt med kokain gemt i deres sko. Dagen efter blev en cirka 30-årig mand, der også havde skoene fulde af kokain, anholdt. To personer, som ifølge politiet har været med til at planlægge smuglingen, blev også anholdt.
Nogle dage efter opdagede Københavns Politi en kuffert i Kastrup Lufthavn, der gemte på en betydelig mængde amfetamin. Kufferten og dens ejere var på vej til Island, og politifolkene kontaktede deres islandske kolleger. Det islandske ægtepar, der ejede kufferten, blev anholdt ved ankomsten til Keflavik Lufthavn.
Ifølge Iceland Reviews oplysninger løber den samlede mængde amfetamin og kokain op i to kilo.
Det er ikke kun de hårde stoffer, der tager turen fra Danmark til Island. Den 19. oktober blev to mænd i 20?erne anholdt, politiet mistænker dem for at stå bag indsmuglingen af 10 kilo hash fra Danmark til Island.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.