Politiet har anholdt i alt seks personer efter et voldeligt røveri mod en pengetransport ved Nordea i Holte tirsdag.
Røveriet skete kort før klokken 11.30 og tog under 30 sekunder. Røverne tog to kufferter fra pengetransporten og forsvandt. Under røveriet blev chaufføren truet med en økse.
"Der var en kvindelig medarbejder fra banken, som var i gang med at hjælpe, da bilen kørte op på siden af dem. Hun nåede dog at flygte ind i banken og slog alarm," forklarer vicepolitiinspektør Flemming Poulsen hos Nordsjællands Politi til eb.dk.
To af gerningsmændene blev anholdt ved færgelejet i Helsingør på vej mod Sverige. Fire andre på vej i bil mod Helsingør.
Fem af de anholdte er mellem 18 og 19 år, mens en anholdt er 37 år. I alt to af dem er svenskere, de resterende fire er dansker.
"Vi har ikke fundet pengene endnu, men alle flugtbilerne er nu kørt til teknisk undersøgelse, så det kan jo være, at de dukker op der," lyder det fra vicepolitikommissæren.