En tysk sejlbåd begyndte tirsdag morgen at tage vand ind i farvandet nord for Bornholm.
Ifølge bornholm.nu ligger den nødstedte båd med ni personer om bord fem sømil nord for Hammeren.
Redningsbåden fra Rønne er gået til assistance sammen med hurtigfærgen Bornholm Express og en båd fra Beredskabsstyrelsen.
De ni personer om bord gik i redningsflåden, men skulle nu være blevet samlet op af de både, der kom til hjælp.
/ritzau/