Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
For et par år siden begik jeg et impulskøb: En ny elkogekedel!
Egentlig var jeg gået i Kop & Kande efter noget helt andet (sandsynligvis en kop og/eller kande), men så stod den lige der med et klistermærke på pakken, der garanterede, den kunne koge en kedelfuld vand på 45 sekunder! 45 sekunder – det er under et minut!
Jeg skyndte mig at hoppe hjem med den, så hurtigt de gamle ben kunne bære mig, og satte den til med det samme:
Første forsøg: 4 minutter og 20 sekunder. Andet forsøg: 3 minutter og 50 sekunder. En klar forbedring, men alligevel… Og den har aldrig sneget sig ned bare i nærheden af et rundt minut.
Men jeg knipser alligevel imponeret af firmaets smarte markedsføring. Det virkede, og hvem kan tillade sig at klage, fordi man ikke får te-vand på 45 sekunder. Jeg er jo ikke ambulancefører, eller indtager en anden funktion, hvor hvert sekund tæller. Hvordan skulle jeg kunne klage, uden at blive leet ud af butikken, så både kopper og kander rasler i takt?
Aldrig deres fejl
Siden har jeg bemærket at mange firmaer, der sælger mere kompliceret elektronik, bruger samme reklametaktik: Der er stort set ingen grænser for, hvad deres produkt kan give dig af fantastiske oplevelser. Abonnér på vores streaming-tjeneste: Du kan pause programmerne når du vil, spole frem og tilbage. Se det forfra og bagfra, så meget du orker.
En elkogekedel er lidt mindre kompliceret end en streamingtjeneste, men de har det til fælles, jeg ikke kan forklare, hvordan den virker. Og det er et supersmart trick, der gør at elektronikfolket kan love os kunder hvad som helst, og bagefter give os skylden, når det ikke fungerer.
OK; ”give os skylden” er måske lidt voldsomt at formulere det, men det er i hvert fald aldrig deres fejl, når skidtet ikke virker. Så bor man det forkerte sted til at få internet med den rette hastighed, eller ens smart-tv er alt for gammelt til deres endnu smartere produkt, da TV’et efterhånden har næsten 17 måneder på bagen.
Jeg savner bestemt ikke de gode gamle dage, da man kom hjem til et tv, så stort som et badekar, der skulle ”varme op”, inden man fik lov at se den ene kanal, der var til rådighed.
Jeg kunne bare godt lide, at fejlmulighederne var begrænsede: Hvis man trykkede på knappen og TV’et ikke tændte, så var der én tænkelig årsag: Ens mor var kommet til at slukke for vægkontakten med støvsugeren.
Logget ud
I dag har jeg adskillige streamingtjenester til rådighed, og det er en bizar luksus for et barn af 70’erne. Når det virker! Så er det bare at vælge det ønskede program på min iPad, og bum: Så vandrer det selv over gulvet og op på min tv-skærm. En gammel mand som mig kan ikke komme på et mere dækkende ord end ”magi”.
Men nogle dage nægter programmet at gå i gang, og så er der kun én ting, jeg kan være sikker på: Det skyldes ikke at min mor har været forbi med støvsugeren.
Først iPadden: Jeg kan være blevet logget ud af streaming-tjenesten, fordi det synes sådan nogle af og til er en god idé at gøre. Så skal jeg bare lige huske, hvilken af de 40 kombinationer af mailadresser og koder, der logger mig ind igen. Det kan også være fordi iPadden har valgt en anden version af mit internet end fjensynet, og så kan de jo tage en snak om, hvem af dem, der har ret.
Det kan også være mit net, der er stået af i løbet af natten, sikkert fordi jeg bor det forkerte sted, eller man har ”opdateret” et-eller-andet”. (Opdateringer er IT-industriens svar på DSBs ”signalproblemer”). Så skal jeg genstarte routeren, enten med en almindelig - eller hvis den rigtig er blevet opdateret igennem - en HÅRD genstart.
Når den så er genopstået, skal jeg lige tjekke om TV og iPad er stået på nettet igen, og helst det samme. Så er der TV’et: Genierne hos Sony har valgt at den eneste måde, det kan opdatere på, er ved at man flår strømstikket ud af det, og sætter det på plads igen. Almindeligt tænd og sluk er alt for høfligt.
Men når fjernsynet så er opdateret, og alle på samme netværk, SÅ kan jeg tænde for det ønskede program, og sætte det på pause, så jeg kan lave mig en dejlig kop te at se det sammen med.
Men fordi min elkogekedel er over tre minutter om at koge vand, så når jeg ikke tilbage i stuen, før iPad, streaming-tjeneste og TV er gået i kollektiv dvaletilstand, så jeg stort set kan starte forfra. Og det er DERFOR, jeg så gerne vil have én kedel, der kan klare det på 45 sekunder.
Men den slags gider de ikke høre på, nede i Kop & Kande.
Sebastian Dorset er journalist, komiker og debattør Foto: Privat