Som James Bond var der absolut intet, der kunne ramme ham. Men i virkeligheden var Sean Connery lige så menneskelig på godt og ondt. Og hans sidste tid var ikke nem.
Det afslører hans enke nu, efter skuespilleren gik bort lørdag. Daily Mail har talt med Micheline Roquebrune, der de sidste 45 år var gift med Connery.
– Det var ikke noget liv for ham. Den sidste tid kunne han ikke udtrykke sig selv. Men i det mindste døde han i sin søvn, og det var så fredfyldt. Jeg var hos ham til det sidste, og han gled bare bort. Det var, som han ønskede, fortæller Micheline Roquebrune.
Hun kan også fortælle, at hendes berømte mand var plaget af sygdom.
– Han var dement, og det tog hårdt på ham. Men han fik sit ønske opfyldt og gik bort uden besvær, fortæller hun.
Hun mødte Sean Connery første gang til en golfturnering i 1970 og endte med at blive hans anden kone.
– Han var så smuk, og vi fik et vidunderligt liv sammen. Det bliver meget svært leve uden ham, det ved jeg. Men det kunne ikke vare evigt, og han døde fredfyldt, fortæller 91-årige Micheline Roquebrune.
Sean Connery døde lørdag i sit hjem på Bahamas. Han blev 90 år.
Sean Conney med sin kone gennem 45 år, Micheline Ritzau Scanpix