En ny rapport viser, at der sidste år var op mod 26.000 seksuelle overgreb i den amerikanske hær.
26.000 tilfælde af seksuelle overgreb i USA's militær sidste år. Sådan lyder de estimerede tal fra en omfattende undersøgelse.
Det er voldsomme tal, der forarger landets præsident.
'Seksuelt overgreb er en skandale, og det er en forbrydelse. Det gælder for hele samfundet. Og hvis det sker inden for vores militær, så forræder de skyldige sig mod den uniform, de har på.
De ser muligvis sig selv som patrioter, men hvis du opfører dig på denne måde, så er det ikke patriotisk. Så er det en forbrydelse.'
Undersøgelsen kommer samtidig med en række sager, hvor flere højtstående personer inden for USA's militær er anklaget for seksuelle overgreb.