Det er sjældent, at det er så flot som her.
Men eksplosioner på Solens overflade kan være ekstremt kraftige.
Nasa har netop offentliggjort en imponerende optagelse af en meget kraftig eksplosion og efterfølgende solstorm, der fandt sted sidste torsdag.
Der er tale om en såkaldt Klasse M3.6 storm - der potentielt kunne være farligt, hvis det havde retning mod Jorden. Det var dog ikke tilfældet.
Solen er i øjeblikket inde i en særlig aktiv periode, hvor solstorme er meget almindelige.
Perioden ventes at toppe næste sommer
I værste fald kan solstorme brænde satellitter af og udløse omfattende strømsvigt på Jorden - men det kræver en særlig kraftig storm at fremkalde så alvorlige problemer.