Nogle gned sig sikkert lidt ekstra i øjnene ved synet af de tre cykelryttere i Københavns gader, men den var god nok.
Selveste kronprins Frederik tog hul på verdens største cykelløb, da han sammen med Dennis Ritter og Rolf Sørensen en tidlig morgen gennemførte første etape af Tour de France.
Du kan se hele cykelturen i aften i programmet "Rolf & Ritter på Tour – med kronprinsen" klokken 20.50 på TV 2, men kongehuset har også delt en lille film på Instagram, som du kan se lidt længere nede i artiklen her.
I den medfølgende tekst skriver kongehuset blandt andet.
- De to Tour de France-kommentatorer Rolf Sørensen og Dennis Ritter inviterede for en måneds tid siden Hans Kongelige Højhed Kronprinsen med på en cykeltur i de københavnske gader og stræder for at prøvekøre første etape af verdens største cykelløb.
- Enkeltstarten, der er på 13 kilometer, fører på fredag tour-rytterne gennem den danske hovedstad, og Hans Kongelige Højhed vil overrække den gule førertrøje til dagens vinder.
Du kan se opslaget herunder.
Kronprins Frederik har medvirket til at få det legendariske cykelløb til Danmark og skyder også løbet i gang, ligesom han tager imod rytterne ved målet i Sønderborg søndag 3. juli.