Lørdag plyndrede tre mænd iført mundbind koldblodigt en tankstation for cigaretter. Kuppet skete ved 21-tiden, da to af mændene henvendte sig i tankstationens butik for at se på gasflasker.
Det lykkedes dem at aflede ekspedientens opmærksomhed så længe, at en tredje mand slap afsted med at liste ind i baglokalet, hvor han åbnede cigaretboksen og fyldte en indkøbsvogn med cigaretter.
Trioen slap afsted med cigaretterne ved, at den ene mand blev i butikken, mens de to andre i flere omgange via bagdøren til baglokalet hentede flere cigaretter.
Kuppet skete på Q8 på Kirkebækvej i Viborg, mens indkøbsvognen blev fundet efterladt ved solcenteret på hjørnet af Kirkebækvej og Egevej.
De tre mistænkte beskrives således:
A: Mand, 20-30 år, almindelig af kropsbygning, skandinavisk af udseende. Han var iført blå hættetrøje med hvid ”Originals”-skrift på brystet, sorte joggingbukser af mærket Adidas og grå sko med hvid bund af mærket Nike. Derudover bar han sorte handsker og sort mundbind.
B: Mand, 20-30 år, almindelig af kropsbygning, mellemøstlig af udseende, han talte dansk med accent. Han var iført mørkegrå trøje med lynlås, på ærmerne er der en bred, lysegrå streg, som går fra halsen og halvvejs ned på armene. Derudover bar han lysegrå jogging bukser af mærket Nike og sorte sko med hvid hæl, sort kasket og mundbind.
C. Mand, 20-30 år, kraftig af bygning, mellemøstlig af udseende og talte dansk med accent. Han var iført sort dunjakke, grå hættetrøje, sort kasket, sorte joggingbukser af mærket Adidas. Bukserne havde hvidt Adidas logo på venstre bukseben og hvide striber fra hofte og ned til knæ på begge ben. Derudover bar han sorte sko og sort mundbind.
Oplysninger i sagen kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.
billede af mistænkte C (Foto: Midt- og Vestjyllands Politi)
billede af mistænkte A (Foto: Midt- og Vestjyllands Politi)
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.