To hobbyfotografer på kursus i Nordjylland var mere en almindeligt heldige. De fik nemlig et yderst sjældent set rovdyr i søgeren.
Det skriver BT.
Efter en nøje granskning af optagelserne kan zoolog ved Statens Naturhistoriske Museum, Mogens Trolle, konstatere, at det er en guldsjakal, som fotograferne Troels Kjær og Henrik Friis har fanget på video og stillbilleder.
Foto: Troels Kjær. Video: Henrik Friis
- Det er første gang, der er blevet optaget en video af den i Danmark, fortæller Mogens Trolle til BT.
Han mener, at der findes tre, måske fire, guldsjakaler i Danmark. Det baserer han på tidligere observationer og vurderer samtidig, at der vil gå mange år, før de vil udvikle sig til en egentlig bestand i Danmark.
Han fortæller desuden til avisen, at guldsjakalen, som blandt andet lever i Sydøsteuropa, er meget tilpasningsdygtig og lever af smådyr og ådsler.
- Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en invasiv art. Det er en naturlig udvikling, at den har spredt sig rundt omkring i Europa, fortæller Mogens Trolle til BT.