Ross Mendham har tidligere haft succes i tv-programmet “Dragons Den” - den britiske pendant til "Løvens Hule".
Men der er næppe nogen, der kommer til at investere i den 40-åriges evner til at køre bil.
Overvågningsbilleder fra centrum af den engelske by Norwich viser, hvordan Mendham mistede kontrollen med sin røde Ferrari F430 og var tæt på at ramme en motionsløbere og to andre fodgængere.
Se overvågningsvideoerne her:
Ross Mendham erklærede sig i retten skyldig i at have overtrådt sine kautionsbetingelser, idet han står foran en anden retssag, hvor han er anklaget for at overfalde sin gravide partner.
Problemet var, at Mendham skulle have båret på en GPS-tracker, som blev overvåget af myndighederne. Hans forsvarer hævder dog, at der var problemer med trackerens batteri.
Ross Mendham sikrede sig i 2015 en investering på en halv million kroner i “Dragons Den” til sit daværende firma, der producerede mad til vægttab. I dag beskæftiger han sig med vintage-tøj.