Al-Qaedas leder befandt sig i en luksusbebyggelse i den pakistanske by Abbottabad, da amerikanske styrker i går lokaliserede og dræbte ham under et voldsomt skudopgør.
Det amerikanske morgenshow Good Morning America har nu optagelser fra det smadrede hus, hvor verdens største terrorist blev dræbt.
Billederne viser de forskellige rum i huset, hvor flere mennesker er blevet dræbt. Huset er smadret af den voldsomme kamp, og der er store mængder blod flere steder.
Huset er blevet endevendt af de amerikanske soldater. De fandt blandt andet flere computere og dvd'er, der nu skal undersøges for flere spor om eventuelle planlagte terrorangreb eller lignende.
Kanalen, hvor morgenshowet sendes fra, ABC er angiveligt også i besiddelse af billeder af selve Bin Ladens lig. De er angiveligt for ulækre til at offentliggøre.
Se video her
Der er dog flere spekulationer om, at USA's regering senere i dag netop vil offentliggøre billeder af den dræbte terrorist og hans begravelse til havs.
Kilde: ABC